Den influenza-ramte prinsesse Marie trodsede sygdommen og åbnede Folkekirkens Nødhjælps nye madsupermarked Wefood på Amager. Her skal frivillige fremover sælge overskudsmad fra bl.a. Føtex. Prinsessen fortalte, at hun mange gange har talt med sine børn om det store madspild i Danmark, og at hun derfor lærer sine børn at spise op.